Bolig
For de fleste er en bolighandel den største økonomiske beslutning, de træffer. Vi sørger for, at du kender konsekvenserne, før du skriver under.
Ved en almindelig bolighandel repræsenterer ejendomsmægleren sælger. Det betyder, at ingen i processen varetager købers interesser, medmindre køber selv sørger for det. Vi går ind som din rådgiver og gennemgår købsaftalen, tilstandsrapporten, elrapporten, ejerskiftetilbuddet og de servitutter, der følger med ejendommen.
Hvad vi gør, når du køber
Vi tager advokatforbehold, så du ikke er bundet, før vi har set papirerne igennem. Derefter gennemgår vi handlens dokumenter, gør dig opmærksom på det, du skal forholde dig til, og forhandler ændringer med sælgers mægler, hvis der er behov. Til sidst står vi for tinglysning og for, at pengene først frigives, når alt er på plads.
Også når handlen ikke er standard
Køber du grund, projektlejlighed eller et færdighusprojekt, følger der en entreprisekontrakt med, og den er sjældent skrevet til din fordel. Vi gennemgår kontrakten, tidsplanen og sikkerhedsstillelsen, inden du binder dig. Skal en bolig overdrages inden for familien, hjælper vi med værdiansættelse og de dokumenter, Skattestyrelsen kræver.
Hvis der er noget galt bagefter
Viser der sig fejl eller mangler efter overtagelsen, vurderer vi, om forholdet er dækket af tilstandsrapporten, ejerskifteforsikringen eller sælgers ansvar — og hvad der realistisk kan opnås. Vi siger det ligeud, hvis en sag ikke kan betale sig at føre.
Dem du møder
-
Lars Rieck Sørensen
Advokat (L)
-
Kristian Aarsøe
Advokat
-
Rasmus Price
Erhvervsjurist
-
Lotte Ryom
Køberrådgiver / Advokatsekretær
-
Simone Dawood
Tolk / Sagsbehandler
Kontakt
Ring. Vi tager
den derfra.
Første samtale er uforpligtende. Er sagen fortrolig, så send os en sikker mail.