Familieret

Familieret

Familieret er den del af retssystemet, som tager sig af sager vedrørende familie. Det dækker over ting som ægteskabets indgåelse og ophævelse ved separation og skilsmisse. Familieret dækker også over forældremyndighed, samvær og bodeling samt formueforhold i ægteskaber og ved disses ophør.

Testamenter

Med et testamente kan du sikre, at dine ønsker angående din arvs fordeling til dine efterladte bliver efterlevet. Uden et testamente følges arveloven ved dødsfald. Det vil sige, at de efterladte arver efter et bestemt regelsæt. Hvis eksempelvis den ene ægtefælle dør, deles arven således, at den længstlevende ægtefælle arver halvdelen, og børnene arver den anden halvdel.

Hvis man er samlevere, men ikke er gift, er der nogle andre regler. Også selvom man har boet sammen længe og har fælles børn. Hvis man ikke er gift, vil de fælles børn få hele arven, og den længstlevende samlever, vil ikke arve noget. For at tilgodese hinanden i sådan en situation, bør man sørge for at skrive et testamente, hvori man begunstiger sin samlever.

Har man børn under 18 år, kan det også være en god idé at skrive et såkaldt børnetestamente, hvori man kan anføre, hvem der skal overtage børnene i tilfælde af begge forældres død, og hvilken del af arven de skal have. Man kan også gøre arven til særeje til sine børn.

Ægtepagt

Når to mennesker bliver gift, får de flere juridiske forpligtelser over for hinanden. Blandt andet opnår de automatisk formuefællesskab, ret til at arve hinanden og gensidig forsørgerpligt. Hvis man ikke foretager sig noget, sker dette automatisk.

Man kan dog oprette en ægtepagt, hvori man helt eller delvist fravælger de automatiske forpligtelser og rettigheder ved ægteskabet. Hvis eksempelvis den ene part bringer en stor formue med ind i ægteskabet, og den anden ikke gør, kan man tage særeje på formuen, så denne ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse. Uden særeje vil al formue blive delt ligeligt.

Vær opmærksom på, at en ægtepagt skal tinglyses i personbogen for at være bindende.

Fremtidsfuldmagt

Det kan være en god idé at overveje at lave en fremtidsfuldmagt samtidig med et testamente. Når du i forvejen er ved at forholde dig til det værst tænkelige, kan det være fordelagtigt at tage stilling til, hvem der skal have fuldmagt til at håndtere dine private sager, hvis du ikke selv kan. For eksempel i tilfælde af svær sygdom eller mental ustabilitet. Du kan godt give fuldmagt til mere end én person.

Fremtidsfuldmagten bliver gemt i fremtidsfuldmagtregistret, og bliver kun aktiveret, når betingelserne er opfyldt.

Skilsmisse/bodeling

Man kan godt blive skilt uden at blive separeret først, begge parter skal dog være enige om det. Hvis den ene part ikke vil skrive under på skilsmissepapirerne, bliver man separeret. Efter 6 måneder kan den ene eller begge parter søge om skilsmisse. Vær opmærksom på, at separationen ophæves automatisk, hvis ikke parterne er flyttet fra hinanden inden for 3 måneder, eller hvis de finder sammen igen.

Når skilsmissen er en realitet, skal man blive enige om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag, hvor længe og hvor meget. Man skal også blive enige om, hvem der skal blive boende, om nogen. Hvis ikke parterne kan nå til enighed, vil Familiehuset vurdere sagen på baggrund af faktorer som, hvem der skal have børnene boende, helbred, økonomi og tilknytning til erhvervslivet.

Ved en skilsmisse skal parterne også tage stilling til bodeling. Dette er ikke en direkte del af skilsmissen og drøftes derfor ikke i Familiehuset. Hvis ikke parterne kan blive enige selv, kan de indbringe sagen for skifteretten og anmode om, at bodelingen kommer under offentligt skifte. Det er dog en både dyr og langstrakt proces.

Det kan være en god idé at inddrage en skilsmisseadvokat til at bistå med bodelingen, idet der er mange ting at tage højde for. Eksempelvis skal man blandt andet forholde sig til ophørsdag, opgørelsesdag, skattemæssige forhold, aktiver og passiver, hvem ejer hvad, og hvad er det værd?

Gældsbrev/Gavebrev

Det er tilladt at give store pengegaver til familiemedlemmer. Overstiger beløbet 74.100 kr. om året (2024), skal der betales gaveafgift til staten. Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie, mens gaver til børn og forældre er underlagt afgift.

Sørg for at få dokumentation for gaven – gavebevis – hvorpå der står angivet gavens størrelse, tidspunkt for modtagelse, og hvorvidt den er modtaget kontant eller som nedskrivelse af et familielån.

Familielån er også lovlige og kan være fordelagtige. Her opnås et rente- og afgiftsfrit lån, som kan nedskrives med årlige gaver, jævnfør ovenfor. Sørg også her for dokumentation i form af et gældsbrev, hvori vilkårene for lånet står. Det er ikke på forhånd lovligt at aftale nedskrivelse af gælden ved gaver. I så fald bliver det anset som et gavebeløb og bliver beskattet derefter.

Vil du høre mere?