Projektsalg

1.1.3. Projektsalg

Projektsalg har i de seneste år indtaget en til stadighed større rolle på boligmarkedet. Ved projektsalg forstås, at en bygherre eller en projektleder køber en grund, tegner et boligprojekt og udbyder de planlagte boliger til salg. Man køber således boligerne før, at de står fysisk klar og ofte også før, at byggeriet overhovedet er gået i gang. En eventuel køber henholder sig således i første omgang til tegninger over projektet.

Det er som bygherre vigtigt at overveje, hvornår i processen man vil påbegynde boligbyggeriet. Oftest gøres det således, at byggeriet startes efter, at 60-80 % af boligerne er solgt, således at det økonomiske grundlag og finansieringen for byggeriet er sikret.

Der er en lang række juridiske aspekter, der er værd at have in mente, når man vælger at forestå et så stort byggeprojekt. Bl.a. skal der træffes beslutning omkring entrepriseform, herunder om man ønsker eksempelvis hovedentreprise eller fagentreprise, tillige kan der opstå spørgsmål vedrørende betalingsmodel, hvem der hæfter for en eventuel forsinkelse, mangler, tegning af forsikring osv.

Det kan være svært og ekstremt tidskrævende at jonglere med så mange bolde i luften, som nærværende projekt kræver. Det kan derfor være en fordel for bygherre at alliere sig med en juridisk rådgiver allerede ved projektets spæde start. På den måde kan en lang række fremtidige problemer søges forebygget fra begyndelsen, herunder unødvendige økonomiske omkostninger.

Vi hjælper dig hos Rieck Advokater godt fra start og er din sparringspartner igennem hele forløbet, herunder tillige hvis det skulle ske, at du bliver mødt med krav lang tid efter projektets færdiggørelse.

Vores rådgivning omfatter bl.a.:

  • Hjælp vedrørende valg af entrepriseform
  • Bygherreforsikringer
  • Betalingsform (aconto-, ratebetaling, overslag, tilbud, regningsarbejde osv.)
  • Mangler og forsinkelse, herunder evt. betaling af dagbod eller morarenter
  • Afleveringsforretning, herunder risikoens overgang
  • Bygherreleverancer
  • Entreprenørens (eller egen) eventuelle konkurs under projektet
  • Misligholdelse
  • Hæftelses- og/eller erstatningsansvar

Vil du høre mere?