Når du starter virksomhed, er det vigtigt at du som virksomhedsejer har truffet de rigtige valg fra starten, da der er mange faldgruber, som kan give store retlige og skattemæssige konsekvenser, hvis ikke opstarten tilrettelægges ordentligt.
Vi rådgiver og hjælper dig i dit valg af hvorledes du bør opstarte dit selskab, herunder valg af selskabsform samt alle emner relateret til opstart af ny virksomhed, f.eks. stiftelsesdokument, selskabets vedtægter, direktørkontrakt, ansættelsesaftaler, ejeraftale, samarbejdsaftaler, lejekontrakter m.v.
Vi sørger på denne måde for at du kommer helt rigtigt fra land, således at du kan koncentrere dig fuldt ud om opstart, drift og vækst af din virksomhed.
Overordnet set skelnes mellem virksomhedsdrift uden eller med begrænset ansvar.
Den mest udbredte virksomhedsform i Danmark, formentlig fordi det ikke kræver en indskudskapital at starte virksomheden. Til gengæld hæfter man som ejer personligt, ubegrænset og direkte, dvs. med alt hvad du ejer.
Der er typisk 2 relevante selskabsformer med begrænset ansvar, som er anpartsselskabet (ApS) eller aktieselskabet (A/S).
Fordelen ved disse er at du alene hæfter for det indskud du har foretaget ved selskabsstiftelsen, dvs. at du ikke som i personselskaberne hæfter med alt hvad du ejer. Til gengæld skal kapitalselskaberne følge reglerne i selskabsloven, som medfører en øget administrationsbyrde.
Kapitalkravet for et ApS er 40.000 kr., hvorimod det for et A/S er 400.000 kr.
Det er muligt at indbetale kapitalkravet ved kontanter eller ved at indskyde værdier i selskabet svarende til hele eller dele af kapitalkravet (apportindskud).
Du kan læse nærmere om de forskellige selskabstyper her.
Ved opstart og stiftelse af et selskab, rådgiver og hjælper vi dig bl.a. med:
Vi samarbejder derudover med et landsdækkende statsautoriseret revisorfirma, således at du i tillæg til vores juridiske rådgivning, kan modtage gratis opstartsmøde og konkurrencedygtige priser på revisor-, forsikrings- eller pensionsrådgivning.